
En Græsk lærd har beskrevet Claus som dæmpet, men eftertænksom. Omvendt har et utal af skolelærere vurderet, at han snakker for meget men siger for lidt.
Hos Innovation Lab bliver han, som en af Lab’ets rå teknikere, involveret i produktudviklingen når projekterne får digital karakter. Her bliver de teknologiske kundskaber omsat til problemløsning i form af softwareudvikling og tekniske spidsfindigheder.
Den tekniske interesse har givet anledning til uddannelsen som ingeniør i Informations- og Kommunikationsteknologi, hvor webudvikling, distribuerede systemer, 3D modellering samt proces- og administrative værktøjer blot er nogle af de områder, han har været engageret i.
Ingeniørbaggrunden afspejler sig i den holdning, at procedurer og must-do lister er optimalt, samt at der generelt er for få whiteboard-tavler i verden.
En enkelt ingeniøruddannelse kunne ikke gøre det, derfor bruger han, parallelt med bedrifterne på Innovation Lab, ikke ubetydelige mængder af tid på Århus Universitet og Ingeniørhøjskolen stærkt hastende mod en cand.polyt i distribuerede realtidssystemer.
