Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 8. maj 2008 - 10:45

Fire års udvikling af intelligent sko bærer endelig frugt.
Hvad er din økonomiske smertegrænse for et par gummisko? Under 3000 kr.? Så er disse superintelligente “Verb For Shoe” sneakers ikke noget for dig, selvom de både kan friste med automatisk regulering af stødabsorbering og trådløs udveksling af digitale visitkort med andre skoejere.
Læs hele historien på LabConfidential.
Tags: Pervasive computing | Sko | Sneakers | Sport | Verb For shoe | Oplevelser | Fritid | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 8. maj 2008 - 10:43

Debatten raser om, en mands regeneration af fingerspids er videnskabeligt gennembrud - eller dårlig journalistik?
En af tophistorierne i sidste uge i den engelsktalende del af verdenen handlede om, hvordan en amerikansk mand regenererede sin fingerspids med et særligt pulver efter, at den blev klippet af i en ulykke. Umiddelbart en fantastisk historie, men kritiske røster er nu kommet på banen og skyder historien ned som dårlig og sensationspræget journalistik. LabConfidential trækker linjerne op.
Læs hele historien og se flere billeder og video på LabConfidential.
Tags: Extra-cellular Matrix | Festøv | Journalistik | Regeneration | Videnskabelig porno | Væv | Sundhed | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 8. maj 2008 - 10:41

Berøringsfølsomme skærme som open source.
Multi-touch skærme var for få år siden crazy science-fiction, men med introduktionen af iPhonen er det nu pludselig blevet hvermandseje. Dog er skærme i større format stadig en bekostelig affære, hvis man tænker på alternativer som Microsoft Surface eller iBar, som nogen måske oplevede til NEXT. Men ikke mere. For nu vi er ved open source, så kan man snart hente en gør-det-selv anvisning til, hvordan man for beskedne midler selv kan bygge en berøringsfølsom skærm. Det er Flemming Leth for let øvede…
Læs hele historien og se flere billeder på LabConfidential.
Tags: Berøringsfølsomme skærme | Cubit | DIY | Multitouch screen | Open source | Open source hardware | Oplevelser | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 8. maj 2008 - 10:38

Med ny open source social netværksplatform kan du lave dit eget Facebook eller Arto.
Sociale netværk er det ny sort, og hvem har ikke en profil på enten Facebook, MySpace, LinkedIn eller Arto i dag? Samtidig investeres der massivt i netværkene, som opkøbes for fantasillioner af virksomheder, som endnu ikke ved, hvordan pengene skal hentes hjem, men heller ikke tør stå udenfor. Går du med en drøm om dit eget lille niche-netværk for langhårede gravhundeejere, der om et år opkøbes af Google for 2 milliarder - ja så er vejen dertil lige blevet asfalteret!
Læs hele historien på LabConfidential.
Tags: Communities | Insoshi | Open source | RoR | Ruby on Rails | Sociale netværk | Webservice | Medier | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 2. maj 2008 - 10:42

Fremtidens mobiltelefoni er ikke overraskende grøn.
I en branche, som endnu ikke rigtigt er hoppet med på den grønne bølge, er Nokia godt i gang med at positionere sig som mobiltelefoniens miljøbevidste forkæmper. Under det netop afholdte Nokia Design Event i London blev tre grønne designkoncepter således fremvist som en del af udviklingsprojektet Homegrown, der ser på, hvordan Nokia kan fremme bæredygtighed i samfundet.
Læs hele historien og se flere billeder på LabConfidential.
Tags: Designkoncept | Homegrown | Miljøbevidsthed | Mobiltelefoni | Nokia | Bæredygtighed | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 2. maj 2008 - 10:39

Monitorér din puls uden snærende brystbånd.
I flere situationer i dagligdagen kan det være formålstjenstligt at overvåge ens hjerterytme. Under fx idræt kan man få mere ud af sine anstrengelser gennem pulstræning, men det er også en nem måde at holde øje med svageliges helbredstilstand - ganske enkelt om de er i live eller ej. Men som enhver motionsløber ved, så er den standard pulsmåler, man spænder om brystet ikke udpræget behagelig at have på. Så hvad med en t-shirt, hvor al elektronikken er indvævet i stoffet, og som trådløst sender data til en mobiltelefon via Bluetooth?
Læs hele historien på LabConfidential.
Tags: EKG | Hjerterytme | Intelligente tekstiler | Pulsmåler | Sundhed | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 29. april 2008 - 10:41

Højteknologisk faldskærmsspring giver dig vinger.
Meget er sket for militære faldskærmsspringere siden anvendelsen først slog igennem under anden verdenskrig. Dengang havde man ikke megen kontrol over begivenhedernes gang, men sådan er det ikke længere. I dag opgraderes faldskærmsspringeren nærmest til et mini svævefly, så man i al ubemærkethed kan droppes langt ude og herefter svæve uset ind i landingszonen. Det er ren Batman - eller flyveegern om man vil…
Læs hele historien og se flere billeder på LabConfidential.
Tags: Batman | Faldskærmsspring | Griffer | HUD | Militær | Oplevelser | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 28. april 2008 - 10:46

Hjernen udsender særlige bølger inden fodfejl begås.
En gruppe forskere har fundet frem til, at forud for rutinefejl - altså fjumrerier i indøvede opgaver, er der aktivitet i særlige områder af hjernen. Kan man bygge en personlig dims, der kan aflæse denne aktivitet, kan man i princippet advares i tide, således at fejlen aldrig opstår. Afhængig af branche kan det være en god investering - måske endda livreddende at sikre, at medarbejderne ikke kludrer i det.
Læs hele historien på LabConfidential.
Tags: CBI | Computer Brain Interfaces | Hjernebølger | Rutinefejl | Tankelæsning | Sundhed | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 25. april 2008 - 10:37

Et exoskeleton omkring hoften øger skridtlængden.
Som årene går og kroppen forfalder og gigten sætter ind, bliver det vanskeligere at komme rundt ved egen hjælp. Man kan så ty til hjælpemidler som den firhjulede støttepædagog - Rollatoren, men den skriger bare langt væk af gammel og gangbesværet. Det gør man noget ved i Japan, hvor Honda er ved at udvikle en motoriseret og kropsbåret ganghjælper, der sætter fut under fødderne og med garanti giver mere streetcred nede på havnen og i Ældre Sagen end en indkøbsvogn med håndbremse.
Læs hele historien og se flere billeder på LabConfidential.
Tags: Asimo | Exoskeleton | Gangbesværede | Handicaphjælp | Honda | Robotter | Sundhed | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 24. april 2008 - 10:51

Dynamisk højhus producerer 10 gange så meget energi, som det bruger.
Vi gør det jævnligt. Rapporterer om nye ekstravagante og overdådige bygningskonstruktioner fra Dubai, hvor hverken penge eller almindelig sund fornuft synes at være en begrænsning. Det seneste vanvidsprojekt er en dynamisk skyskraber, hvor hver etage kan roteres uafhængigt af hinanden, og hvis 48 vindturbiner producerer op til 10 gange så meget energi, som det selv forbruger. Det er luksuriøst, det er spektakulært - og det er grønt, kan det ramme tidsånden bedre?
Læs hele historien på LabConfidential.
Tags: Alternativ energi | Bygninger | Dubai | Højhuse | Vindenergi | Bæredygtighed | LabConfidential