Jannie Friis Kristensen

Som en af de første årgange af ”informationsvidenskabere” ude i den virkelige verden, bevæger Jannie sig hjemmevant i grænselandet mellem teknologi og mennesker. Startede sin karriere som medicinstuderende og lægesekretær, og har siden bevæget sig fra aktiv sportsidiot over netværkskoordinator og eventmanager i CIT, til en Ph.D. i pervasive computing og brugerdrevet innovation. De seneste to år har hun bestyret en stilling som oplevelses designer hos Bang & Olufsen i Struer.
Jannie har en naturlig og lettere irriterende skepsis overfor nye teknologiers påståede herlighedsværdier, men er samtidig vanvittigt nysgerrig og drevet af et ønske om at finde meningsfulde anvendelser, som gerne må have en holdning; Hjerne uden hjerte er ligegyldigt. Er kendt for at være en (næsten) ukueligt optimist og en udpræget handlingsperson, der elsker begejstring og et godt grin.
Med en svaghed for Islandske heste og volleyball, har hun på samme tid begge ben solidt plantet i den Jyske muld, alt imens hovedet ofte bevæger sig rundt i skyerne. Bor sammen med hendes to drenge og manden Mikkel i familiekollektiv på et nedlagt alderdomshjem, så langt ude på landet at den elskede postkasserøde Mazda MX3 høster anerkendelse som en Ferrari, selvom det nok er noget af en tilsnigelse.
