Kompetencecenter for det digitale hospital - Velkommen.
HP’s European Health Center of Excellence er et kompetencecenter for digitale hospitaler drevet af sværvægterne HP, Cisco, Imatis, Telenor og Microsoft. Projektet er netop blevet åbnet med en mock up af en sengestue med to pladser. Sidste nyt indenfor patientovervågning, underholdning og adspredelse af den sengeliggende og løsninger for understøttelse af samarbejdet mellem patient og sundhedsfagligt personale. Centrets besøgende vil få mulighed for at afprøve en ’mock up’ sengestue og danne sig et overblik over teknologiernes muligheder. Menuen herunder antyder patientens muligheder fra sengen. Centret vil i øvrigt blive udstyret som et lille sygehus med sengestue, vagtrum og demonstrationsrum. Det digitale hospital skal udvikles, udforskes og formidles til kunderne, som i princippet er alle hospitaler i verden.

Udover den obligate underholdning kan vi tænke os at patienten vil søge informationer om sin sygdom hos virtuelle støttegrupper og være video online med hjemmets køkkenalrum som en kompensation for den isolation fra hverdagen som mange patienter føler. Desuden kan man tænke sig at det kronisk syge barn også kan få en fornemmelse af skolehverdagen via video. Dette er nogle af de interessante perspektiver, når man kobler hospitalssengen til internettet. Se Innovation Labs udviklingsprojekter desangående andetsteds på vores site.
Patienterne i Norge savner da sikkert de charmerende stativ-mønttelefoner og de livlige diskussioner om retten til afdelingens tv-sæt.
http://www.digi.no/php/art.php?id=775208


