iFest er en årligt tilbagevendende forretningskonference, hvor nye ideer og netværk skabes og mødes. Talerne er en bred skare af forretningsfolk, professionelle netværkere og nogle forskere med forskellige vinkler på innovation, forretning og ikke mindst samfund. I år er 4. gang konferencen bliver afholdt af og Innovation Labs spanske partnere Infonomia er værter.
Det er første gang jeg er med på iFest. Konferencen er en konference om innovation og forretning med en lille udstilling, hvor der er præsenteret en række teknologier – bl.a. det dansk udviklede Tæppedyr udviklet af elever på Kolding Designskole, som første gang blev præsenteret på Innovation Labs NEXT no. 5 i april.
Deltagerne kommer for at blive inspireret og for at få spændende vinkler på innovation. En vigtig grund til, at Innovation Lab deltager i iFest er, at vi på lørdag skal mødes med vores europæiske partnere, hvor vi vil diskutere samarbejdsområder på tværs af landegrænser.
Om Konferencen
iFest varer 3 dage fra d. 10. til d. 12. juli og vil byde på en lang indlæg fra nytænkende og passionerede mennesker.
Der er seks spor på konferencens 2 første dage, d. 10. og 11. juli:
THINKERVISIONS: Thoughts that bring new realities; the journey from knowledge to wisdom
TALES OF INNOVATION: True stories of evolution from ideas to market, from dreams to reality
SHARED CREATIVITY: Innovation needs teamwork; value is created through collaboration and networks
MUTATING PLACES: Places that shape new relationships, cultures and economies
REDEFINING IDENTITY: What it means to be “normal” today; intelligence and genetics redefine humankind
MELTING POT: Ideas and trends from around the world
Konferencens sidste dag - The Brain Bang d. 12. juli
Kan man opleve, hvad de mest innovative virksomheder arbejder med nu og her, da alle får ordet – og 7 minutter hver til at præsentere eksisterende opgaver og ideer. Hermed får man muligheder for at dele sit innovative arbejde og blive del af et innovativt nerværk. En vigtig del af The Brain Bang dag er at nye ideer vil opstå.
Generelt er der fokus på at dele viden. I den bagerste del af konferencesalen står whiteboards klar til at skrive ideer, ønsker og tanker ned på – til fri deling mellem konferencedeltagerne. Og de ideer, der blev udviklet i IDEOs workshop, hvor opgaven var: ”Hvordan skal iFest ’09 se ud?” hænger nu til fri kommentering. Der er generelt stor fokus på at få deltagernes ideer op til overfalden og der er en høj grad af inddragelse.
Om udstillingen
I den lille udstilling kan man se teknologier – både færdigt udviklede produkter og prototyper og man kan møde nogle af opfinderne. Konferencens sidste indslag i går var en rundtur i udstillingen, hvor Infonomias chef Alfons Cornella (+ kameramand) gik ud i udstillingen og interviewede udstillerne mens konferencedeltagerne sad tilbage i salen. Det var en af konferencens gode ideer!