Udvikling fra neden
Det amerikanske forsvars udviklingsafsnit, der bl.a. har givet os interessante ting som internettet og GPS, stillede sig forleden op i en offentlig forsamling og gav en uforbeholden undskyldning. ”Vi har sovet i timen. Undskyld. Vi troede, at det var en særlig pålagt og isoleret opgave at udvikle ny teknologi. Vi tog fejl”. Undskyldningen var nødvendig. Ikke fordi det amerikanske militær pludselig ville søge syndsforladelse, men fordi undskyldningen var en invitation. Og en indrømmelse. I virkeligheden blev der sagt: ”OK, vi kan ikke selv komme videre, udviklingen er vendt, og vi bliver overhalet indenom af 13-årige fra Bulgarien, må vi ikke godt være med?”. Det var et historisk øjeblik, og forsamlingen af mac-glade open sourcere med hang til afslappede former og frie udviklingsbidrag tabte kæben et kort øjeblik. Jeg var der, manden var oberst, og det var en officiel udmelding.
Internettet har efterhånden i dén grad vendt op og ned på de gamle økonomiske og udviklingsteoretiske klassikere. Erhvervslivets rolle som kanal for teknologiudbredelse toppede med fax, biltelefon og bærbar. Nu er de hotteste kurser dem, hvor chefer bliver undervist af skolebørn i at vidensdele over Messenger, og de største regninger til erhvervslivet kommer fra humanistiske behovsanalytikere, der har kravlet i gardiner hos brugerne for at få indsigt i innovationerne.
Fremtidens lyse ideer kommer fra neden og æder sig op mod toppen. Det har det amerikanske forsvar langt om længe indset.
Magten er brugerbestemt, og svaret på alt ligger på gulvet. I teenageværelset, hvor fremtidens ombejlede medarbejder chatter med 13 på én gang, lifecaster fra mobilen og følger tre på Twitter. I stuen, hvor farmand plejer sit powerseller-skab med en ny ladning lyserøde kaffemaskiner, som han selv har designet og fået produceret i Kina og efterfølgende sat til salg på eBay. Mor supplerer Novo-lønnen med online-forskningsopgaver fra Innocentive, hvor hun byder ind, når hun har en time til overs. Knægten tjener bajerne hjem på lovlig forward af brugerskabte film over Revver.
Den kvægtype, som traditionel markedsføring neglicerede til ”eyeballs”, har taget hævn, fået magt og er nu udviklere, producenter og salgsled. Udbuddet er blevet de kuede, de viljeløse og rent brugerdrevne. Men hvad gør de professionelle overfor amatørernes totale magtanvendelse? De gør klogt i at lægge øret på skinnerne, hovedet på bloggen og se op til her og fru sovs. For udviklingen kommer nemlig nedefra.
Pejler
