DET INTELLIGENTE KØLESKABS HISTORIE

Det intelligente køleskabs historie

I gamle dage var vi nødt til at holde vores fødevarer kolde i et ishus. De gamle dage er for længst fortrængt af industrisamfundet og undervejs blev ishuset skiftet ud med et elektrisk køleskab. Det er i korte træk køleskabets historie indtil køleskabet blev bannerfører for intelligente produkter, hvor køleskabet holder styr vores RFID-taggede fødevarer og sender en SMS med en indkøbsseddel.

Mike Kuniavsky har på sin blog Orange Cone skrevet om det intelligente køleskabs udvikling fra 1998 til 2007.  Han beskriver, hvordan køleskabsproducenter i starten fokuserede på computerdelen, så køleskabet egentlig bare var et køleskab med en computer foran. Den æra stoppede med dotcom-boblens brist. Herefter fandt producenterne ud af, at det er vigtigere, hvordan brugerne anvender køleskabet computer. Fokus skifter fra at være på computeren til at være på interaktionen mellem køleskab og bruger.

Kuniavskys historietime viser, hvor vigtigt det er, at vores nye teknologier giver mening for brugeren. Det nytter altså ikke noget, hvis vi uden omtanke smider computerchip og trådløse netværksforbindelser i vores produkter.

Læs Kuniavskys indlæg her

Tags