Fysiske produktvisioner

Vi tænker ikke med øjnene.
Vi tænker med hænderne.
Det mener vi i hvert fald i Innovation Lab, hvor vi så vidt muligt vil have hænderne med, hands on. Vi er – heldigvis – omgivet af visonære begavelser som med armbevægelser, præsentationstricks og story telling kan kan få perspektiverne frem. Men intet er så uafviseligt, billedvenligt og massekommunikérbart som det fysiske udtryk af forventningerne til et produkt i fremtiden.
Hvordan ser fremtidens biografbillet, mælkekarton, indkøbsvogn, brugsvejledning eller stereoanlæg ud? Innovation Lab har været der og givet fremtiden form. Ikke så produktet er funktionsdygtigt, men det virker alligevel…
Innovation Lab arbejder sammen med førende designfirmaer i den fysiske udformning og varetager i samarbejde med virksomheden de indledende afkredsninger af hvilken idé, form og funktion, der skal bringes til live.
Eksempler på Fysiske produktvisioner
I samarbejde med JP/Politiken udarbejdede vi en fysisk vision for fremtidens avis: ”E-visen”. JP/Politiken ønskede at udforske mulighederne med elektronisk papir og hvad det på sigt vil betyde for dets forretningsområde. Det resulterede i en håndholdt genstand, der eksemplificerede hvad det vil sige at læse på elektronisk papir og de teknologiske muligheder det giver forbrugeren.
Duba-B8 møbler ønskede at undersøge, hvordan fremtidens arkitektskrivebord kunne se ud. Vi udarbejdede ideer og teknologiforslag til, hvad det perfekte arbejdsbord burde kunne. Da skitserne til bordet forelå, byggede Duba-B8’s møbelsnedkere bordet og implementerede bl.a. RFID læser, touch screen og projektor. Resultatet blev et velfungerende arkitektskrivebord, der på yderst konkret vis demonstrerede fremtidens teknologiske møbelmuligheder.
Hvordan bruges Fysiske produktvisioner?
Internt i virksomheden:
- Som et led i en visions- eller strategiproces er Fysiske produktvisioner en stærkt kommunikerende øjenåbner til et fælles billede af, hvor virksomheden er på vej hen.
- Ved aktivt at involvere medarbejdere på tværs af organisationen i udarbejdelsen af en Fysisk produktvision vil processen også fungere som en læringsproces, hvor man lærer nye udviklingsmetoder- og teknikker.
Eksternt i virksomheden:
- Flere har benyttet Innovation Labs Fysiske produktvisioner i forbindelse med messer og udstillinger, som en gimmick til at understrege det innovative og fremtidsparate i et brand.
- Det er oplagt at udnytte de fysiske fremtidsvisioners appellerende, og stærkt billeddrevne effekt til at få bredden i tale gennem medierne. TV-mediet er fx perfekt til Fysiske produktvisioner, for her kan det ellers være svært at få taletid med armbevægelser alene. Radio-mediet er tilsvarende upåvirket.
Fakta
Pris: Fra 50.000 – 150.000, alt afhængig af indledende proces, materialer og forarbejdningsteknik.
Forløb: 3-8 uger
Jannie Friis
Projektchef
jannie@ilab.dk
Kontor: 70 27 72 27
Mobil: 25 42 85 45
