ETECH: HVILKEN TEMPERATUR SKAL VI HAVE PÅ JORDEN?

eTech: Hvilken temperatur skal vi have på jorden?

 
Hvilken temperatur skal vi have på jorden?

eTech, San Diego, 4. marts, Saul Griffiths, Squid Labs:

Vi skal til at beslutte, hvilken temperatur vi vil have! Derudfra skal vi så sætte begrænsningerne. 12 teams konkurrerer om de samme midler til at regne på det. Det sker via scenarier, hvor der fremskrives, hvad der sker ved hver temperaturstigning. Det er en ny men nødvendig måde at planlægge de handlinger, som skal i værk nu for dels at ”nøjes” med en bestemt temperaturstigning og dels at forudse og afhjælpe de katastrofale konsekvenser.

 
Enigheden omkring, hvad der er muligt og værd at gå efter, er svær at etablere. Uanset hvad man beslutter, har det katastrofale konsekvenser for nogen. Indtil videre virker det som om, 2 graders temperaturstigning er det, der kan skabes konsensus omkring. Selv 2 grader vil dog betyde drastiske ændringer. Ved 4,5 graders temperaturstigninger forsvinder byer som London og New York. Ved 3,5 graders temperaturstigning kommer 1-4 milliard mennesker i vandmangel. Ved 2 graders temperaturstigning mistes mellem 10-20% af alle arter, og ca 1 mia mennesker kommer i vandmangel med store migrationer til følge.
 
30-50 år efter de store energipionerer, fra Newton til Einstein, udbredes deres opfindelser som energiforsyninger. Problemet er, at der ikke er nogen, der har fundet en samlet løsning for bæredygtig energi for 30-50 år siden. [Selvom bemærkelsesværdigt nok er det præcis her, de første vindmøller blev seriefremstillet, ikke mindst i Danmark].
 
Saul har lavet et regnestykke over hvor meget energi hans ellers energibevidste liv bruger.  25-30.000 watt er ca det, det koster at have et menneskeliv kørende, svarende til 18 hestekræfter – Saul har målt på alt fra flyrejser til den energi, det koster at bære skraldeposen ud. Hans liv skal ned under 1000 watt, før han kan leve bæredygtigt.
 
Efter lange og besværlige udregninger ift, hvor Saul kan spare på energien, er han kommet frem til et scenarie, hvor han rejser langt mindre men bruger mere tid på hver destination. Hvor han bruger cykel og offentligt transportmiddel i stedet for bil. Hvor der bruges mere tid hjemme og på familien end på arbejde og skærmjobs. Spise sundere og langt mere grønt end kødfuldt. Med andre ord ville han faktisk leve fuldt ud bæredygtigt, hvis han bare realiserede alt det, han allerede tænker på at gøre, men ”bare ikke lige er kommet til endnu”. Det drejer sig ikke om store negative livsomlægnnger, snarere at vi alle begynder at gøre det, vi i forvejen ved er rigtigt og sundt. En vandflaske er så dårligt et alternativ til hanevand, at en enkelt flaske udgør 4,5 % af ens bæredygtige, daglige energiforbrug. Saul foreslår, at CO2 footprint og % af daglig anbefalet energiforbrug skal være fremtrædende på alle produkters indholdsdeklarationer, mere vigtigt end de energiprocenter, der i forvejen præger vores produkter.
 
Det koster 15 terrawatt at holde jorden kørende, heraf kan kun 2 TW komme fra kul, hvis vi skal begrænse temperaturstigningen til 2 grader.  Hvis samme mængde energi kom fra vind, samme fra geothermal, og atomkraften udgjorde 3,5 terrawatt og så fremdeles, så ville man have en bæredygtig model. Ser man på udviklingen over de sidste 25 år er det en ganske holdbar retning, vi skal bare fortsætte i den. Uanset hvad vil det dog tage et par hundrede år at stabilisere jordens temparaturstigninger. Det store spørgsmål er nemlig stadig, hvad vi skal gøre ved de enorme, eksisterende og CO2 producerende måder at frembringe energi på…
Tags