Presseoversigt
Innovation Lab optræder omkring 1000 gange om året i dagspressen. Her kan du se et udpluk af vores optrædener, samt hvad vi har at sige.
Når kunder får for meget
Virksomheder er tilbøjelige til at opjustere deres eksisterende produkter og ydelser med nye funktioner igen og igen. Men derved overservicerer de samtidig en del af kunderne. Det er den klassiske fejl i innovationsprocessen, som har store konsekvenser, pointerer innovationsekspert.
Bruger du alle nye funktioner i din mobiltelefon? Hvis nej, så er du ikke alene. Nye produkter, som netop mobiltelefoner, udstyres med en masse services ud over det at telefonere, som kunden ikke altid har brug for.
Innovation handler for mange virksomheder om at tilføje nye funktioner til produkter igen og igen. Undersøgelser viser, at 86 procent af alle innovationer er opjusteringer af eksisterende produkter. Men jo mere raffinerede produkterne bliver, jo færre kunder appellerer de til. Og det betyder, at en gruppe kunder overserviceres, fordi de får alt for meget, som de slet ikke har brug for.
” Det er en klassisk fejl, at innovation kun drejer sig om trinvis at tilføje nyt til produktet. Til sidst er der lagt så mange faciliteter og services i produktet, at det bliver for meget af det gode. Det skal ikke forstås sådan, at virksomheden ikke skal yde en god service til kunden, men at man kommer til at lægge for meget i det, siger chefanalytiker Morten Hejlesen fra Innovation Lab i Århus.
Fagbladet, InBusiness, december 2009
Grøn uden afsavn
Den menneskeskabte teknologi har måske været med til at accelerere klimaforandringerne, men den kan rent faktisk også spille en væsentlig rolle i at sætte en stopper for dem igen.
Det mener Preben Mejer , IT-guru og tidligere dommer på TV 2' s »Danmarks bedste idé«, der til daglig er direktør for Innovation Lab - en virksomhed, der specialiserer sig i den nyeste teknologi og dens anvendelsesmuligheder.
»At spare på energien behøver altså ikke at være noget med at skrue radiatorerne ned på 15 grader og så sidde iført en islandsk sweater og fryse. Det kan sagtens være en smadderpositiv oplevelse, hvor man får en øget komfort ud af de nye muligheder - for eksempel gennem en intelligent styring af belysningen i huset, så strømforbruget bliver mindre,« siger Preben Mejer .
Flere prognoser viser, at udviklingen af grøn teknologi vil kunne bruges til at nedsætte det samlede CO 2 -udslip med 15-20 procent inden 2020.
Berlingske Tidende tirsdag d. 1. december.
Kommunikationen skal skabe oplevelser
TEKNOLOGI. Ny teknologi kombineret med elementer af oplevelse og interaktion er vejen frem, hvis virksomheden vil skille sig ud i sin kommunikation med kunder og samarbejdspartnere.
» Mit navn er Shu Qi. Jeg er skuespiller - og vil tage dig med på en gåtur. Lyt til lyden af mine fodtrin. Og følg dem. « Sådan lyder de første ord fra skuespilleren Shu Qi, der guider gæster gennem Hong Kong til sine yndlingssteder. Til lyde. Af musik, fodtrin og hendes stemme finder man blandt andet frem til et lille apotek. Og man følger efter hendes instruktioner i høretelefonerne for at nå til de helt rigtige hjørner af Hong Kong. Det er blot et eksempel på, hvordan virksomheder begynder at inddrage teknologien i markedsføringen på nye måder. Både lyd, lokationsteknologi, mobilkameraer og scannere i mobilteknologi finder i stigende grad vej til virksomhedernes kommunikationsstrategier.
» Vi er nødt til at tænke reklame og markedsføring i en ny dimension, som i højere grad udnytter de teknologiske muligheder vi. Af de mere kendte eksempler er Louis Vuitton, der guider folk rundt i storbyer ved hjælp råd fra kendte mennesker, « lyder det fra Mads Thimmer , der er medstifter af Innovation Lab , som rådgiver om den teknologiske udvikling.
"Ligesom Louis Vuitton på den måde mere sælger rejseoplevelse end kufferter, kan andre virksomheder også komme igennem med deres budskab, hvis de formår at koble et ekstra informationslag på. Hvis en mindre virksomheder pakkede hele sin by ind i oplysninger, som byens borgere kunne guide sig igennem ved hjælp af deres mobiltelefon, så ville det virkelig give et boost til kendskabet", lyder det fra Mads Thimmer , der peger på, at de samme værktøjer i høj grad kan anvendes business-tobusiness for at servere yderligere oplysninger sammen med produktet.
Erhvervsbladet d. 16. november 2009
.jpg)
MIT GADGET-HJEM
Få mennesker herhjemme har så meget af den nyeste teknologi mellem
hænderne som Preben Mejer fra Innovation Lab.
Tingene arbejdes med, udvikles og afprøves i praksis, men alt hvad Preben har derhjemme i øjeblikket skal igennem et svært ”optagelsesheat” for at komme inden for dørene:
1) Det skal fungere problemløst, driftsikkert og
være brugervenligt.
2) Det skal gøre en forskel – tilføre værdi. Lækre
dimser på jagt efter et formål kommer ikke over
dørtærsklen her.
3) Det skal være til at holde ud at se på rent
designmæssigt. Slut med hammerlakerede
kabinetter i bøjet pladejern og ledninger – alt
foregår trådløst.
Et af Prebens projekter i øjeblikket går under overskriften “Dematerilization” – farvel til alle de fysiske medier – cd’en og DAB-radioen er sendt på pension. Alt foregår fra en HP-server
eller via internet. Preben er afhængig af musik, han arbejder bedst til – ofte høj – musik.
Heavyrock, jazz, verdensmusik.
Magasinet T3 d. 12. november 2009.
FINANSKRISE ELLER BRISE?
På IT-klubbens årsmøde var fyringer og finanskrise et af de store emner, og der var ikke enighed om, hvor hårdt medlemmerne var ramt.
Hvor hårdt vinden blæste i lokalerne på Applebys Plads den 26. oktober, kan være svært at vurdere, men indlæggene fra Finansforbundets to næstformænd skabte bølger af en vis størrelse på IT-klubbens årsmøde. Kent Petersen mente, at it-folkene var sluppet forholdsvist nådigt gennem krisen. Han gjorde i sit indlæg opmærksom på, at bortset fra omkring 140 fyringer i Danske Bank så har der ikke været større it-fyringsrunder i finanssektoren.
Underdirektør Henrik Egede fra IT Branchen talte om it-arbejdspladsernes kendetegn nu og fremover. Jesper Glogauer, der er underdirektør i Bankdata, fortalte om deres visionsprojekt, de har sammen med Innovation Lab . Endelig lod den hurtigtalende Preben Mejer fra Innovation Lab tungen spurte fra grøn it over multitouchskærme til paraplyen, der selv aflæser vejrudsigten og lyser, når det regner. En verbal tour de force gennem fremtidens teknologi, der var det sidste på programmet, før deltagerne kunne forsvinde ud i den lette efterårsbrise.
Magasinet FINANS d. 6. november 2009
Små bærbare slår telefonen
De mikrosmå bærbare computere har på ganske kort tid sat en ny dagsorden for vores brug af elektronisk isenkram – og i fremtiden vil de flytte fokus væk fra iPhones og almindelige bærbare, spår ekspert.¨
"De er ikke rigtig det ene – men heller ikke helt det andet. Laptops og avancerede telefoner anført af Apples iPhone vil i fremtiden kun komme til at spille en mindre rolle, mens og de bittesmå hypermobile bærbare, kaldet Netbooks, vil æde en stor del af den tid, vi i dag bruger på at lege med elektronisk isenkram". Sådan lyder et par af de budskaber, som teknologieksperten Preben Mejer fra Innovation Lab nu kommer med, efter at laboratoriet i en længere periode har undersøgt, hvordan de små netbooks påvirker vores liv.
"Netbooken viser sig hurtigt at blive den centrale enhed, mens smartphonen kun bruges til lige at tjekke vejrudsigten eller hvornår bussen går. Samtidig går udviklingen inden for de tradionelle laptops i retning af, at de bliver mere og mere designerprodukter – en tendens, Apple jo startede. Ingen af delene vil forsvinde. Men det er netbooken, der bliver det centrale", siger Preben Mejer.
Berlingske Tidende onsdag d. 4. november 2009
Også bragt i Jyske Vestkysten lørdag d. 7. november 2009
TV-indslag: Nyhederne på 6'eren
Mads Thimmer interview om fremtidens nyhedsformer og medieplatforme.
Fredag d. 30. oktober 2009
E-boglæsere: Pakketilbud er vejen frem
Hos teknologividencentret Innovation Lab i Århus finder direktør Preben Mejer det oplagt, at boghandelsvirksomheder som det internetbaserede Amazon og den fysiske detailhandelskæde Barnes & Noble forsøger at erobre terræn på det spirende marked for e-bøger...
Uddrag fra brødtekst følger...
Børsen tirsdag d. 27. oktober 2009
Fremtidens skolelærer er videnscoach
Dagens folkeskolelærere er ikke klædt på til videnssamfundets skole – Partnerskaber med eksterne aktører, digitale læringsredskaber og læreruddannelse med fokus på vidensskabelse frem for videreformidling af eksisterende viden skal løfte lærerstanden ud af industrisamfundets tidsalder – Men det kræver mentalt kvantespring i både skole og samfund at omdanne læreren til en udviklingsorienteret videnscoach, spår eksperter i pædagogik.
Den digitale netværksskole
I Horsens Kommune er man allerede i gang med at eksperimentere med nye partnerskaber og
teknologier, der kan ruste kommunens skoler og medarbejdere til videnssamfundet. Blandt de mange tiltag er et samarbejde med Innovation Lab i Århus om at skabe mere innovation i folkeskolen. Projektet, der hedder Fremtidslaboratoriet, har fokus på at bringe elever og erhvervsliv sammen om at skabe morgendagens innovative løsninger – f.eks. ved at lokale virksomheder byder ind med produkt - ideer, som eleverne kan være med til at udvikle. På den måde kan eleverne prøve kræfter med innovation i praksis og lære på en helt ny måde,
samtidig med at de trækker på nogle for folkeskolen hidtil uindfriede ressourcer: de private
virksomheders ekspertviden.
Målet er at gøre computerteknologien til en fast og almindelige del af den daglige undervisning
– ikke et særredskab til svage elever. Det kræver ifølge leder af Fremtidslaboratoriet, Camilla Uhre Fog, at lærerne indser, at eleverne allerede har en række digitale kompetencer, som folkeskolen dels kan trække på, dels kan hjælpe eleverne med at benytte sagligt og fagligt. De er vant til at chatte, blogge og twitte, og det kan udnyttes aktivt til at åbne undervisningen mod omverdenen og trække her og nu-begivenheder ind i klasselokalerne.
Ugebrevet Mandag Morgen d. 26. oktober 2009
Folkeskolen skal uddanne til netværks- og videnssamfundet
Der bliver nok at tage fat på, når Lars Løkke Rasmussens ambition om at give folkeskolen
360 graders eftersyn skal føres ud i livet. Og debatten vil næppe gå stille af, når regeringens
Vækstforum til januar skal diskutere fremtidens skole. For selvom undervisningsminister Bertel
Haarder efter flere års kritik af skoleelevernes læse- og regnekundskaber stolt kan meddele, at
eleverne i tredje klasse nu læser lige så godt, som fjerde-klasses-elever gjorde for ti år siden, er der lang vej til en skole, der er videnssamfundet værdig. Det viser Mandag Morgens analyse, der er baseret på gennemgang af en række centrale forsknings- og evalueringsrapporter samt interview med førende eksperter og praktikere på området.
“Mens erhvervslivet taler om blue ocean-strategier og evnen til at tænke nyt, bedømmer folkeskolens afsluttende prøver eleverne ud fra opgaver, der forventes besvaret på én og samme
måde. Vi skal selvfølgelig kunne regne og stave, men herefter er det vigtigste, at man lærer at nå
til selvstændige pointer og konklusioner,” siger Camilla Uhre Fog, leder af InnovationLabs skoleforsøg Fremtidslaboratoriet. Niels Egelund bakker hende op:“Der er væsentlige
kompetencer, som vi ikke i dag kan måle.
Ugebrevet Mandag Morgen d. 26. oktober 2009.
Al magt til serieseeren
I dag ser danskerne især tv-serier på tv-kanaler og på dvd, men i fremtiden får vi lettere og billigere adgang til dem. »De fysiske medier afgår ved døden, og vi kommer til at downloade og streame direkte fra internettet i nær fremtid,« siger Preben Mejer, direktør for Innovation Labs videnscenter og veltalende it-nørd.
Som altid er USA længst fremme. Her kan seerne fuldt legalt se film og serier som ”Heroes” og ”Family Guy” i fuld opløsning via internettet siden HULU.com – når de har tid og lyst…. ”Femtiden vil tilhøre et miks af tre varianter: i begrænset omfang flow-tv, hvor udbyderne bestmmer programmet, specialiserede kanaler om fx Bayern, whisky eller landrovere og som det tredje og primære det streamede tv, hvor du ser, hvad du vil, hvornår du vil”, siger Preben Mejer.
Børsen fredag d. 23. oktober 2009.
RADIOINTERVIEW: P4 Østjylland og Radioavisen
Mads Thimmer interview om lancering af Amazon Kindle og fremtiden for e-reader-teknologi.
Fredag d. 16. oktober 2009.
Sådan bliver fremtidens bolig
Mobilen bliver fjernbetjeningen til alt! Fremtidens hus kan styres af og med mobilen. Ringer det på døren, kan man se, hvem det er og evt. lukke vvs-manden ind. Det lyder som en drøm, men det er alt sammen inden for rækkevidde, mener it-guru Preben Mejer.
Hvordan vil ny teknologi påvirke vores dagligdag i 2050? ”Vi vil bl.a. se en hær af robotter, men det bliver ikke en sciencefiction-agtig oplevelse. Det bliver ting, vi kender fra dagligdagen, der blot i fremtiden får robotegenskaber. Til en start vil de selv vaske tøj, tage ting ud fra opvaskemaskinen og vande blomster. På længer sigt vil robotterne blive i stand til at løse mere komplicerede opgaver".
"Den tredje bølge i robotudviklingen vil nok være mere menneskeagtig. Jeg tror, at robotterne relaivt ubemærket vil bevæge sig rundt i vores huse, så det bliver lige så pænt, nydeligt og rydeligt, hvis det nu er det, man ønsker. Blomsterne er vandet, sengene redt og så videre. Jeg tror, at inden for en 50-årig horisont har vi fået hele kataloget”.
Bedre Hjem d. 15 oktober 2009.
Uddrag bragt i Metrxpress tirsdag d. 20 oktober.
.jpg)
Danmark er bagud med selvbetjeningskasser
Selvbetjeningskasser vinder frem herhjemme. Men et langt mere effektivt system, hvor alle ens varer scannes på få sekunder, er taget i brug i andre lande. Det kommer dog ikke til Danmark lige foreløbig.
I 19 danske supermarkeder har kassedamerne det seneste års tid fået konkurrence af betalingskasserne, hvor kunden selv scanner og betaler sine varer i en automat. Men selvom
teknologien er ny i Danmark, er den allerede forældet. I London er butikskæden Marks & Spencers herreafdeling som nogle af de første begyndt at bruge RFID-stregkoder, som letter betalingsprocessen ved at samtlige varer scannes på én gang. Chefanalytiker fra Innovation
Lab, Morten Povlsen, betegner de »gamle« selvbetjeningskasser som en lavpraktisk og midlertidig løsning: – Selvbetjeningskasserne er det første skridt på vejen. Men det er jo
stadigvæk en meget omstændig proces, hvor du skal scanne hver enkelte vare. Egentlig overtager du bare ekspedientens job. Med fremtidens stregkode, RFID, bliver alle varer
læst på samme tid. Det er langt mere effektivt. ...Vi er i gang med et generationsskifte, hvor den
traditionelle stregkode gradvist vil blive afløst. Men før RFID-teknologien for alvor bliver udbredt, går der nok 10-15 år, siger Morten Povlsen.
Dagbladenes Bureau, Jyske Vestkysten, Dagbladet & Frederiksborg Amts Avis d. 8. oktober 2009.
NB: Historien blev bragt af Ritzaus Bureau fredag d. 9. oktober 2009
Gratis bøger om 3 år
E-reader-teknologien vil gøre bøger gratis at erhverve for læserne inden for de næste tre til fem år – og udviklingen er allerede i gang. I mens ligger forlagene under en tung dyne og sover, mener ekspert.
Først var det aviserne og musikindustrien, der fik formindsket deres indtjening pga. gratis produkter på nettet, og nu er turen kommet til forlagene og deres bøger. En indkøbstur i boghandlen behøver nemlig ikke længere at koste penge. Allerede nu henter flere og flere studerende deres studiebøger på nettet helt gratis, og når e-readeren for alvor slår papirbøgerne ud af markedet, så vil man også kunne hente Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden og Stieg Larssons krimier om Lisbeth Salander ned gratis på nettet. Det mener Mads Thimmer, der er litteraturhistoriker og medstifter af Innovation Lab.
”Markedet for gratis bøger vil stige og brede sig til andre genrer end faglitteratur. Inden for de næste tre til fem år har vi e-readeren i farver, og flere producenter pønser på at lave readers med multitouch-skærme, som vil gøre det muligt for annoncører at lave annoncer i levende billeder. Markedet for e-readers vil eksplodere de næste par år”, siger Mads Thimmer.
Børsen onsdag d. 7. oktober 2009
Netbook erobrer tid fra pc og telefon
Undersøgelse fra Innovation Lab viser, at de små netbooks stjæler tid, men ikke markedsandele fra traditionelle bærbare og avancerede mobiltelefoner
De små bærbare computere - de såkaldte netbooks - der efter et par år på markedet er her der og alle vegne, vil i stigende grad blive det redskab, som internetbrugere vil benytte til e-mail, chat, søgninger på nettet og lignende formål. Det sker på bekostning af både traditionelle, større bærbare computere (laptoppe) og avancerede mobiltelefoner med netadgang - de spkaldte smartphones.
Udviklingen bliver bekræftet af en ny undersøgelse fra det teknologiske videnscenter Innovation Lab i Århus, der, på opfordring fra computerproducenten Hewlett Packard har udarbejdet en rapport om den praktiske brug af netbooks.
Børsen d. 6. oktober 2009
DAB-radio er et gigantisk fejlskud
Fremtidsdirektør Preben Mejer, Innovation Lab, kalder satsningen på DAB-radio forspildt.
Beslutningen om at satse på digital DAB-radio i Danmark er et totalt fejlskud. Internationalt fylder DAB ikke meget. Og det giver slet ikke mening at udbygge et særskilt sendenet til digital radio, når vi har internettet. Ligesom almindelig telefoni er blevet en af mange applikationer på internettet, så vil det samme ske med radio, mener Preben Mejer fra Innovation Lab. Her arbjeder men med både teknologi og krystalkugle. Og ifølge Mejer risikerer Danmark at komme til at stå ret alene med en fejlsatsning af dimensioner.
Børsen d. 22. september 2009
Software-slaget om mobilbetalinger er begyndt
Den software, der skal styre betalingerne fra mobiltelefoner, bevæger sig i øjeblikket i forskellige retninger. To danske udviklere fra Horsens har fået en god idé og skabt en løsning, der kan give telegiganter som Nokia teknologisk baghjul.
Der er bred enighed om, at det er Near Field Communication (NFC), der kommer til at stå for dataoverførslen mellem mobiltelefonen og forretningerne i fremtidens mobile betalingsløsninger.
NFC-teknologien er hel praktisk en chip i telefonen, der sættes i forbindelse med en læser i eksemplevis kiosken eller taxien. DErved overføres de informationer, der er nødvendige for betalingen.
"NFC er den teknologi, der bliver bakket op af de store spillere inden for mobiltelefoni. Samtidig er det den standard, som er mest udbredt i Østen", fortæller Morten Povlsen, chefanalytiker i Innovation Lab og tidligere redaktør på projektet, RFID Vidensbanken.
Styrken i NFC er dens enkelhed. Den virker ved at udføre et "handshake" mellem to enheder, som placeres tæt mod hinanden. Dette fjerner behovet for, at brugeren skal udføre komplekse manuelle indtastninger.
Computerworld d. 18. september 2009
Fri os for alle disse fyrtårne
Mads Thimmer: Vi må have et fyrtårn! Mange steder og udsteder er kommet til den konklusion, når behovet for synliggørelse har vist sig. Et sted, der kan lyse op i landskabet og tiltrække opmærksomhed, kapital, arbejdspladser.
Problemet er bare, at det gør fyrtårne ikke. De er gode til at advare tilrejsende ad søvej om ikke at komme for tæt på kysten, om at navigere pænt udenom. ”Kom ikke for nær” eller måske ligefrem ”bliv væk”, siger fyrtårnet praktisk.
Hvorfor så ønske sig et fyrtårn?
Ingeniøren d. 4. september 2009
Dit hjem anno 2019
Tre tendenser vil ramme de danske hjem de kommende fem-ti år. Der vil være it overalt, dit hjem vil blive bæredygtigt, og så vil dit hjem blive customized.
Din oase, hvor familien bindes sammen som en kludedukke, er under forandring. De kommende fem-ti år vil byde på tre tendenser, der vil forandre dit liv, det mener Morten Povlsen, der er chefanalytiker hos Innovation Lab, der er et internationalt videncenter for ny teknologi.
Det tre tendenser er; IT i alt, bæredygtighed og mass customization, hvor alt kan tilpasses dig.
- Langsomt men sikkert vil IT og intelligens snige sig ind i de fleste sammenhænge i hjemmet. Oftest vil det ske på en måde, så vi slet ikke opdager det. Teknologiens fornemste opgave er
at være skjult. I forhold til hjemmet, så sker udviklingen gradvist og uden de helt store revolutioner. Udskiftningshastigheden på for eksempel hårde hvidevarer gør, at vi ikke rigtigt opdager, hvor hurtigt det i virkeligheden går, siger Morten Povlsen.
Mikrochips i alt
Morten Povlsen forklarer, at ”IT i alt-tendensen” vil være båret af udviklingen indenfor internet- og kredsløbsteknologier, hvor der er en klar tendens til at mikrochips indbygges i flere og flere
produkter, som samtidigt får mulighed for at kommunikere via netværk. Eksempelvis vil fremtidens vaskemaskine kommunikere med elselskabet, så der per automatisk vaskes om natten, mens belastningen på el-nettet lavest.
Jyllands Posten, sektion 5, søndag d. 30. august 2009
Digital revolution 2.0
Hvordan skal film, bøger og aviser håndtere den kommende digitalisering af forretningen? Berlingske Business har talt med to insidere om den digitale virkelighed anno 2009.
Eksplosion i e-readers. Bogen er hidtil sluppet nådigt fra digitaliseringen, men på det amerikanske marked har e-readers som Amazons Kindle aktuelt stor succes. »Den danske bogbranche står på mange måder i samme situation, som pladebranchen for fem-syv år siden. E-bogen er lige om hjørnet, men forlagene tror stadig, det går ud på at sælge pdf-indscanninger af fagbøger. Alt imens Amazon – præcis som vi så det med Apple i sin tid – dårligt kan følge med i efterspørgslen i USA ... Forlagene skal i gang nu, hvis de ikke vil risikere at blive kørt over af helt nye aktører på markedet", siger Jesper Bay.
Også Mads Thimmer tror, e-readers vil gøre en forskel. "Jeg er helt sikker på, readerformatet snart kommer til Danmark", siger Mads Thimmer. "Sony kaster en masse kræfter i det, og Kindle har allerede meget stor succes. Der er en grund til, at Bezos (Amazons grundlægger og CEO, red.) har opkøbt digitale rettigheder de sidste 15 år. Økonomisk bliver det hurtigt interessant. Derudover er der nogle uoverskuelige miljøperspektiver, hvor print bare ikke giver mening". Trods sin relative miljøuvenlighed kommer bogen dog ikke til at forsvinde, mener Mads Thimmer. "Der kommer ikke nødvendigvis en nedgang i bogsalget, men en eksplosion i e-readers".
Berlingske Tidende, sektion 3, tirsdag d. 25. august 2009
Stort dansk gennembrud for solcellers virkningsgrad
Med Risø DTU’s dramatiske forbedring af plastsolcellers virkningsgrad kan solceller for alvor blande sig i klimakampen. Der er uanede anvendelsesmuligheder inden for alskens elektronisk udstyr, og hos elektronik-giganten Dell begejstrer de danske resultater.
Drømmen om at kunne skue ud over vand og palmetræer i en solstol på en stillehavs-ø, langt væk fra hæve-sænkeborde og bogreoler, og kunne arbejde på sin bærbare og være netopkoblet via f.eks. mobilen - uden at skulle bekymre sig for batteriopladning, er måske ikke så lang fra en virkeliggørelse, som man kunne tro…Innovation Lab i Århus betragter plastsolcellernes indtog som endnu en manifestation af det paradigmatiske skift, vores samfund har taget – fra det statiske til det dynamiske. ”Vi er jo gået fra en verden, hvor vi sad derhjemme og så fjernsyn og ringede fra telefoner, fastgjort til et telefonnet – til en verden ”on the road”, hvor vi er i konstant bevægelse. Hele vores mængde af udstyr, vi bevæger os rundt med, har jo brug for at blive ladet op, og det passer denne teknologi jo fint med”, siger direktør i Innovation Lab, Preben Mejer.
Børsen, KLIMA, mandag d. 17. august 2009
Hollywood-stjerne går til computerskærmen
Flere stjerne dukker op i animeret version. Sammensmeltning mellem film og cumputerspil på vej herhjemme, vurderer Producentforeningen.
De dage, hvor en skuespiller blot lagde stemme til en animeret hveps, elefant eller pixidukke med rottehaler er forbi. Nu er skuespilleren selv på skærmen i egen animeret figur og med egen stemme til. ”Det er en blåstempling af computerspillet, som før blev anset for at være noget nørdet”, siger LabAgent Jonas Juhler Hansen fra Innovation Lab. ”Umiddelbart kunne man sige, at det er mainstreamkulturens indtog i computerverdenen, men det er nærmere omvendt. I Hollywood er det efterhånden computerspillet, der har den største indtjening i en produktion”, siger han….Han forventer den nye tankegang kan være med til at redde den kriseramte danske computerspilsbranche.
Børsen tirsdag d. 4. juli 2009.
Presseansvarlig
Kenneth Madsen
presse@ilab.dk
Nyt på siden
