Lab Agent
SEBASTIAN WENDLANDT

Sebastian Wendlandt

Som et led i sin specialeskrivning i antropologi drog Sebastian til Sudan for at foretage studier i marken. Her købte han et æsel og rejste gennem savannen med en gruppe nomader og deres fåreflok. Det er blot få år siden, men de afvekslende steder, han siden da har opholdt sig, taget i betragtning, kunne man forledes til at tro, at Sebastian i nogen grad har taget nomadetilværelsen til sig. Det kan ikke undre, at han allerinderst inde hader at sidde bag et skrivebord. Hans virkelige hjemmebane er ude i felten.
På Innovation Lab er Sebastian manden, der formidler de interessante historier om folk, der arbejder på skadestuer, handler i møbelindkøbscentre eller blot indtager deres morgenmad hjemme i familiens skød. Han præsenterer brugerperspektiverne og aflægger rapport til kunden. Beder man om hans mening, gøres "enhver teknologi begribelig gennem tanke og handling"; og han er – i kraft af sit fag – overordentlig nysgerrig efter at finde ud af alle de mangfoldige måder, dette sker på.
Sebastian fører en hemmelig tilværelse som DJ i det lokale 'Balkan Disko'. Han elsker også at færdes i naturen – om end på cykel, da han desværre måtte efterlade æslet i Sudan.
 

Kontakt
Sebastian Wendlandt
sebastian@ilab.dk