Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 4. april 2008 - 13:02

Kom ned og se, pil og leg med fremtidens teknologier i weekendens NEXT-udstilling.
Det er næsten ligesom juleaften for enhver teknologi-interesseret. Vi skriver og skriver om nye teknologier fra hele verdenen, men i weekenden bliver det rent faktisk muligt at opleve dem på allernærmeste hold, når Innovation Labs NEXT-udstilling løber af staben. Op i mod 100 nye teknologier lægger vejen forbi heriblandt både det outrerede, det blærede og det superhypede.
Se her et lille udpluk af, hvad du skal glæde dig til, men der er meget, meget mere, så vi kan ikke anbefale nok, at du kommer ned og oplever på egen hånd, hvor langt den teknologiske udvikling egentligt er.
Læs hele historien og se appetitvækkende videoer på LabConfidential.
Tags: HCI | Innovation Lab | NEXT | Toplister | Oplevelser | Fritid | LabConfidential
Skrevet af Jonas Juhler Hansen, 28. januar 2008 - 12:12

Medarbejdernes karma tegner virksomhedens profil.
Tillid, teamwork, empowerment, vidensdeling, storytelling, coaching osv. er alle hotte buzzwords, når det kommer til virksomhedskultur, ledelse og identitet. Men hvad med karma? Er det ikke på tide at få nogle gode vibrationer ind i organisationen? Det mener vi på Innovation Lab, hvor vores nyskabte og patenterede karmagenerator spreder harmoni og velvære. Oplev selv et zen-øjeblik på torsdag, hvor vi slipper karmaen løs og deler ud af den kosmiske energi.
Flere billeder efter klippet.
Tags: Identitet | Innovation Lab | Karma | Karmagenerator | LabConfidential

Fra virksomhedslogo til personlige medarbejderlogos. Fra fast til flydende. Og fra et klassisk corporate web til en karmagenerator. Hos Innovation Lab har vi taget en kæmpe slurk af egen medicin i udviklingen af vores nye grafiske identitet. En identitet, der er konstant foranderlig og dynamisk, og som ikke kun fortæller, hvem vi er, men også, hvad vi laver. Når som helst.
Skrevet af Kenneth Madsen, 26. januar 2008
Pressemeddelelse: En webportal er en virksomheds ansigt ud mod verden og samtidig verdens dør ind i virksomheden, og derfor har vi valgt at invitere vores kunder og webgæster lidt tættere på os selv. Den 31. januar kl. 12 lancerer vi en grafisk identitet, der afspejler, hvordan vi rent faktisk går og har det.
Tags: Avatar | Forandring | Innovation Lab | Karmagenerator | Logo