Idékatalog

En Harvard Business Review undersøgelse blandt 200 af verdens største virksomheder viser, at der er mere omsætning at hente på andres idéer end på virksomhedens egne. Innovation Lab har mange års erfaring i at omsætte et teknologisk overblik, en global markedsforståelse, gedigen brugertænkning og en flair for forretningsmæssig impact til vane- og banebrydende idéer. Idéerne skyder vi gerne i en bestemt retning og samler i et katalog.
Et idékatalog fra Innovation Lab er resultatet af flere interne workshops blandt Innovation Labs særligt blandede flok af kreative begavelser, teknologiske troldmænd, nede-på-jorden brugerorienterede og show-me-the-money forretningsorienterede profiler. Her kondenseres en international forfrontsviden om det teknologisk ypperste med flair for forretningsfinesse og brugerforståelse for at identificere de mest rammende bud på givtige løsninger. Alt samles, argumenteres for og præsenteres i katalogform.
Indhold af et idékatalog
Udfra et brief på emnet – de ønskede rammer og eventuelle særlige omstændigheder – udarbejder Innovation Lab et katalog bestående af ca. 10-15 nærmere beskrevne idéer. Med kataloget følger en kopi af den præsentation, der udarbejdes og fremføres som led i afleveringen af idékataloget.
Kataloget indeholder:
- Komplette idébeskrivelser, inklusiv forklaring af teknologiske elementer
- Beskrivelser af mulige positive og negative implikationer af idéerne ift identificerede interessenter
- En visualisering af hvori værdiskabelsen består, f.eks. i form af fremtidige anvendelsesscenarier.
- Et bud på, hvordan idéerne evt. kan kombineres.
Forløbet strækker sig som minimum over 4 uger.
Eksempler på opgaver
Innovation Labs leverance af idékataloger spænder vidt. Virksomheder som B&O, Hummel, Randers Kaserne og Kolding Bibliotek har alle haft gavn af et tilskud idéer fra Innovation Lab.
Opgaverne har vekslet fra idéer til hvordan markedet vil se ud om ti år, idéer til hvordan man skulle indrette et nyt domicil, idéer til hvordan teknologien ændrer en branche og idéer til et produktsortiment 5 år fra nu.
Niels Ole Christensen
Udviklingschef, OK
"OK er først på markedet med bizz-betaling ved tankstationer, i form af OK-Bizz. OK Bizz er resultatet af en lang udviklingsproces,hvor der har været mange udfordringer undervejs. Innovation Labs store bidrag bestod i, at de ved projektets opstart gav idéer til vores valg af teknologi. De så som nogle af de første mulighederne i anvendelse af trådløs teknologi."
Jannie Friis
Projektchef
jannie@ilab.dk
Kontor: 70 27 72 27
Mobil: 25 42 85 45
