Vidensbanker - Fra NANO til RFID

Mange taler om innovation, men vi gør noget ved det. På www.vidensbanker.dk præsenterer Innovation Lab i samarbejde med førende videns– og forskningsinstitutioner en verden af viden om nye teknologiske muligheder og tendenser. Inspiration og konkrete værktøjer til dig, der vil føre idé frem til forretning. En stadig voksende række af vidensbanker bringer ny teknologi tæt på din hverdag og din virksomhed.
Nanovidensbank beskæftiger sig med det, som vil danne grundlaget for den næste industrielle revolution. Arbejdet i nanoteknologiens mikroskopiske verden af atomer, giver uventede og overraskende muligheder. Alle brancher vil blive berørt og teknologien giver nye produktudviklingsmuligheder. Dyk ned i en forunderlig verden af viden, der kan styrke din forretning.
RFID-vidensbank er Danmarks førende vidensportal om RFID. Vidensbanken viser konkrete muligheder og perspektiver for teknologien, der populært kaldes fremtidens stregkode. På kort sigt vil RFID revolutionere logistikstyring, og på lang sigt viser RFID vejen mod en verden, hvor enhver fysisk ting kobles til virtuelle informationer.
Vidensbank for nye Medier skaber indsigt og overblik over udviklingen inden for medieverdenen. Internettet og nye teknologier ændrer spillereglerne for kommunikation mellem mennesker. Vidensbanken er din altid opdaterede guide, så du kan se mulighederne og potentialerne i de nye medier.
Vi har alle tøj på hver dag, men i fremtiden vil tøjet være intelligent og produceres langt mere effektivt . På Vidensbank for Intelligente Tekstiler kan du læse om, hvordan tøjproduktionen ændrer sig og bliver grøn. Samtidig giver videnbanken et unikt overblik over, hvordan fremtidens tøj ser ud, når der kommer elektronik og nanoteknologi ind i billedet.
Innovation har fået så mange betydninger i dagens samfund, at det i sig selv ikke giver mening længere. På Vidensbank for Innovationsteknik giver vi begrebet mening ved at afdække metoder, cases og den nyeste teoretiske udvikling.
Inden for den nærmeste fremtid kommunikerer vores produkter med hinanden ved hjælp af trådløses netværk, og samtidig er de i stand til at tilpasse sig brugerens adfærd. Vidensbank for Intelligente Produkter kigger nærmere på, hvordan forskningsområdet pervasive computing udfolder sig fra produktniveau til samfundsniveau.
