Det digitale plaster

Enhver ved, at man skal ligge i sengen når man er syg. Hvis man kan gå rundt, er man ikke rigtig syg og nu hedder det jo også ’indlæggelse’, når talen falder på hospitaler. Passiviteten er, så at sige, indbygget i vores forestillinger om sygdomme og deres behandlinger.  På nogle udenlandske hospitaler er det endda hospitalets politik, at patienter ikke må gå rundt skønt de sagtens kan. De skal køres rundt i kørestol i henhold til hospitalets forordninger. Genoptræning foregår efter nøje skemalagt opsyn og ellers forventer man at patienten pænt lægger sig til at vente på at blive rask. Helt så slemt er det vel ikke, men tankegangen kan de fleste nikke genkendende til.

På fremtidens hospital opmuntres patienterne i høj grad til at komme ud af sengen og tage et aktivt medansvar for egen sygdom. Undersøgelser viser at passiviserede sengeliggende patienter ganske enkelt bliver mere syge og man skal faktisk bevæge sig rask og ikke ligge sig rask.

Et spørgsmål for fremtidens hospital er, hvordan vi kan gøre det muligt at få patienterne ud af sengen, når nu sammenhængen mellem helbredelse, sundhed og bevægelse er så åbenlys?  Vi taler her selvsagt om patienter, der egner sig til at komme ud af sengen og røre sig lidt på egen hånd.  Patienterne har behov for et sikkerhedsnet, der ikke bliver brugt som en hængekøje. Et net, der giver patienterne tryghed til at turde lidt mere end normalt og på den måde udfordre deres sygdom.

Billedet viser alle dele,som et intelligent plaster skal indeholde som sensorer, antenne, batteri og selvfølgelig gaze.

Et eksempel på en løsning på problemet kunne være Toumazs trådløse kropsmonitorering. Ved hjælp af et plaster med en indbygget sensor og en radiosender, kan man monitorere forskellige kropslige funktioner hos patienten, der følgelig kan bevæge sig uafhængigt rundt. Som det fremgår af figurerne nedenfor er der tale om monitorering af: hjerte, åndedræt, insulinpumpe, blod-ph, temperatur, glucose og kuldioxid. Som illustrationen viser, er der mulighed for at koble det trådløse plaster til forskellige mobile apparater såvel som centrale serviceenheder. Der sker altså en konstant online overvågningen af en del af patientens fysiologiske tilstand uden at patienten behøver at befinde sig i en seng.  

Systemet kan ifølge udviklerne finde anvendelse indenfor:

• Monitorering af fysiske aktivitet
• Hjemme-, hospitals-  og intensiv  monitorering
• Diabetes/blood glucose monitorering
• Personlig pleje

·       Treatment compliance (at patienten overholder de aftaler om behandling han har indgået med behandlerne).

Den trådløse monitorering af organer og symptomer på en patient, der frit bevæger sig rundt på sygehusets område eller endda derhjemme er et af de perspektiver, der arbejdes mest på i øjeblikket.  Dette og lignende systemer udfordrer den tankegang, som vi indledte artiklen med og kan indgå sammen med andre multidisciplinære og faktorielle overvejelser i accelererede patientforløb. Omdrejningspunktet er enkelt: Giv patienten tryghed og mulighed for at være mere aktiv i egen behandling.